Festivalen der ikke vil dø
Midtfyns Festival var i mange år blandt landets største og med til at skabe den festivalscene i Danmark, som vi kender i dag. Men opbakningen svigtede i starten af 00'erne, og i 2004 måtte man give op. Festivalen forsvandt. Nu - 14 år efter - vil en lokal ildsjæl give festivalen og navnet nyt liv ved at gøre brug af historien - på godt og ondt.
Af: Nikolaj Toftgaard Jespersen, Niklas Jeppesen & Christopher Roth
Foto: Tommy Steen Nielsen

Under en bagende sol har 63.000 mennesker fundet sig til rette foran Rockscenen på dyrskuepladsen i den lille midtfynske by Ringe.

En helikopter kredser rundt om pladsen, hvor de mange forventningsfulde mennesker står tæt pakket side om side og venter på den 25-årige amerikanske kvinde, der om kort tid går på scenen med sin guitar. Adskillige busser fra Tyskland fyldt med forventningsfulde festivalgæster er rullet ind over den danske grænse. Ingen vil gå glip af det amerikanske stortalent.

Året er 1989, navnet på amerikaneren er Tracy Chapman, der netop er slået igennem på den internationale musikscene med hits som Fast Car og Baby Can I Hold You. Den klejne og sky Tracy Chapman står som festivalens helt store frontfigur. Hun skal optræde på en kæmpestor scene, hvor teksten øverst oppe absolut ikke lægger skjul på, hvor man befinder sig: Midtfyns Festival.

Det står klart, at dagen er speciel. For første gang i 13 år er Midtfyns Festival større end konkurrenten Roskilde Festival målt på besøgstal.

Minderne om Tracy Chapman og især den fyldte dyrskueplads giver stadig genlyd hos folk i Ringe og omegn. En af dem er 42-årige Sune Vesterlund Larsen. En af de lokale, der er vokset op i Ringe. Han har deltaget i festivalen, siden han var tre år. Den slags er der mange af her. Han har med ærgrelse set, hvordan græsarealerne på den store plads har ligget øde hen siden 2003.

"Jeg synes, det er ærgerligt, at man ikke har en institution, der hedder Midtfyns Festival længere. Det har efterladt et tomrum," siger Sune Vesterlund Larsen, mens regnen styrter ned udenfor.

"Det er ligesom til R.E.M-koncerten i 2003," konstaterer han og refererer til regnen.

Sune Vesterlund Larsen er afdelingsleder på Ryslinge Efterskole. Herfra tager det fire minutter i bil, så er han på dyrskuepladsen i Ringe. Det var på efterskolen, at han første gang fik tanken tilbage i 2010. En tanke, som flere har forsøgt sig med uden held. En tanke, som få havde forestillet sig skulle blive til virkelighed. Han vil åbne en festival om blot ét år. Og han har tænkt sig at kalde den Midtfyns Festival.

På 1. sal i hovedbygningen på efterskolen har Sune en torsdag formiddag samlet et hold. Et hold, der skal gøre ambitioner til virkelighed. Rundt om bordet sidder iværksætteren Søren, madbodsejeren Martin og efterskolelærerne Henriette, Mikkel og Brian. De udgør tilsammen festivalens frivillige styregruppe, som Sune har nedsat. Fælles for dem alle er, at de har vist interesse for den nye festival. Fælles er også, at de har begrænset erfaring som festivalarrangør, men hvad de mangler af erfaring, har de i passion.
Sune Vesterlund Larsen folder sine ideer ud for styregruppen.
På et informationsmøde om den nye festival i starten af april
deltog 70 mennesker. Siden blev gruppen her dannet.
På tavlen bagved nedskriver Sune notater og tanker.
Foto: Nikolaj Toftgaard Jespersen


Det er gruppens første møde. Efter den første halvanden time er det tid til pause. Henriette stopper med at skrive referat. Hun sukker og puster ud.

"Hva så?," spørger Sune og smiler til hende.

"Det er bare lidt rart at få styr på det hele. Man har haft lidt ondt i maven, siden vi meldte det her ud. Det med om vi kan leve op til forventningerne," siger hun.

Der bliver ikke sagt mere, men nikket anerkendende til hendes svar. De ved alle sammen godt, at navnet forpligter. At Midtfyns Festival har en historie, man ikke kan ignorere.

En historie, der leder tilbage til 1976. Idéen om at åbne en festival på Midtfyn blev for første gang præsenteret et stenkast fra efterskolen på Ryslinge Kro, da ejeren Peter Færgemann en aften kom ind i den lille krostue og fortalte om sine planer.

"Festivalen blev grundlagt, fordi Ryslinge Kro var for lille til alt den musik, som Peter gerne ville præsentere. Så derfor opstod idéen til festivalen i hans hoved," siger Johnny Johansen, der på daværende tidspunkt var tjener på kroen.

Johnny var én af de få mennesker, der var til stede den pågældende aften i krostuen. De rystede på hovedet over ideen, men Peter Færgemann lod sig ikke påvirke. Han ville have en festival.

Det samme gælder nu Sune Vesterlund Larsen. Han vil have en festival. En festival, der har været død i 14 år.
På det grønne græsareal i forgrunden lå Ryslinge Kro.
Den store hvide bygning i baggrund er Ryslinge
Efterskole. Historien i Ryslige gentager sig.
Foto: Christopher Roth

To begyndelser - samme tanke


Midtfyns Festival var også en succes i årene efter Tracy Chapman og publikumsrekorden. Men intet varer som bekendt evigt.

4.666 blev et skelsættende tal.

Så få billetter blev der solgt i forsalg til Midtfyns Festivalen i 2004. Det stod klart for arrangørerne få uger inden festivalen, at det ville ende i en konkurs. Gæsterne blev væk. Efter næsten tre årtiers festival på Fyn måtte nøglen drejes om. Herefter blev der forsøgt igen, men forgæves. Midtfyns Festivalen blev begravet.

Men den er dog aldrig blevet glemt.

Alligevel var opbakningen til Sune Vesterlund Larsen heller ikke overvældende, da han i efteråret for første gang løftede sløret for de tanker, han har gået med i så mange år, men næsten ikke har turdet sige.

"Folk rystede bare på hovedet og sagde 'ja ja, det lyder som en god idé', men jeg kunne jo mærke, at de egentlig mente, det aldrig ville blive til noget. Det var svært at tro på," siger Sune Vesterlund Larsen.

Men den 3. april 2018 ændrede alt sig. Her tog Sune den endelige beslutning.

Planerne om genåbne en af de mest markante musikfestivaler i dansk historie blev offentliggjort. I løbet af få timer havde nyheden bredt sig til alle landsdækkende medier. På de sociale medier tog nyheden for alvor fart. Mange kommenterede og delte billeder og minder fra de gamle dage, hvor festivalen var på sit højeste. 'Legendarisk festival på Fyn genopstår,' skrev medierne. Opmærksomheden ville ingen ende tage i de efterfølgende dage.

Opmærksomheden var ønsket, men på trods af det populære navn havde hverken Sune eller styregruppen forventet det. Ordene 'legendarisk festival' havde sat sig fast.

"Jeg tænkte, at der nok ville komme noget opmærksomhed, men det er jo helt vildt, så mange gange det blev delt og liket. Nogle af de andre i styregruppen begyndte at tænke 'shit, hvad er det, vi har vi sat i gang?' Men det viser jo en stor interesse for festivalen," siger Sune Vesterlund Larsen.
DR, BT, Ekstrabladet og Jyllands-Posten med flere
skrev alle om festivalen, der vender tilbage.
Overskrifter som disse gjorde styregruppen
lidt nervøse for projektet. Men de vælger at se
positivt på omtalen.
Illustration: Niklas Jeppesen

På styregruppens møde den torsdag formiddag i maj virker det fortsat surrealistisk, at de er i gang med at lægge de indledende planer for det, der et år senere skal blive til den første Midtfyns Festival i 15 år. Og oddsene er imod dem, mener en ekspert.

"Man kan i den grad slå sig på det her. Festivalkonkurrencen er jo ikke blevet mindre med tiden, hvor flere festivaler er kommet op. Man skal ikke være blind for, at der skal nogle gode navne til, hvis man skal bygge en profil op, der er anderledes," siger festivalekspert og samfundsforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet.

Siden 2004 er der sket meget på den danske musikscene. Særligt på Fyn, hvor de store festivaler Heartland og Tinderbox har løftet noget af arven fra Midtfyns Festival. Alt imens har Midtfyns Festival været et fortidsminde.

"Festivalen har været fraværende, og det har ikke været i udvikling. Nu står der nogen og skal fortolke hvad den skal slå sig op på. Kigger man på publikum og festivalen dengang, så er det store spørgsmål om det kan matche det i dag. Når konkurrencen er, som den er, så er en tredjedel af publikum optaget af de store navne. Spørgsmålet er, om der er et godt perspektiv i den her festival," siger Johannes Andersen.

Midtfyns Festival-navnet har givet en masse PR. Men det har også hævet forventningerne. Navnet er bundet op på nostalgi, minder og store internationale kunstnere. Det er bundet op på en forretning, der generede flere millioner kroner. Den er bundet op på et stort brand.

Styregruppen har endnu ikke nogen store navne. De har heller ikke flere millioner i rygsækken. Og det er heller ikke meningen. Her skal ikke satses. Her vil de ikke begå den samme fejl, som andre har gjort. Den skal starte ud, så den med tiden kan vokse. Ikke så man med tiden må skrue ned. Hellere småt end godt. Og vigtigst af alt; så skal den være lokalt forankret og blive en ressource for byen. Det er de enige om.

Festivalen skal tænkes anderledes og intimt, og den skal trække tråde tilbage begyndelsen.

På whiteboard i mødelokalet skriver Sune fire værdiord med rød tusch; medejerskab, fællesskab, ånd og nærvær.

Tilbage i 1976 var der hverken whiteboards eller røde sprittuscher. Her var der heller ikke et mødelokale og kaffe på bordet. I stedet var der en krostue med en bar. Ligesom nu blev festivalens værdier også diskuteret dengang.

Og de fire røde værdiord på whiteboarded ligger ikke langt fra de værdier, som festivalen blev grundlagt på den aften i krostuen på Ryslinge Kro.

"Værdierne for festivalen byggede på efterdønningerne af 60'erne, hvor hippierne mente, at vi skulle have peace, love and understanding. De unge havde brug for noget andet end det etablerede samfund, og det mente vi alle sammen. Og i vores øjne var musikken og fællesskabet et udtryk for det," siger Tommy Hovgaard, der har arbejdet på festivalen og selv stået på scenen og spillet. Han var gode venner med Peter Færgemann og med til at starte festivalen.

Den unge Peter Færgemann flyttede til Ryslinge i starten af 70'erne sammen med hans kone, Nina. I Ryslinge forpagtede de kroen, der senere skulle blive for lille til Peters ambitioner og mange idéer. Det tog ikke lang tid før, Færgemann-parret blev en skikkelse i musikmiljøet.

Som årene gik blev Ryslinge Kro mere og mere kendt. De fik etableret sig som et spillested, der udsprang af den danske folkemusik. Med tiden tiltrak Ryslinge kunstnere fra hele landet, husker Tommy Hovgaard Nielsen. Ikke kun små navne, også store navne.

"Ryslinge Kro blev efterhånden et kraftcenter med musik i centrum af Danmark. Det opdagede kunstnere som Sebastian og Povl Dissing. Når de alligevel skulle til Aarhus fra København for at spille, så havde de hørt om ham her den tossede kromand på Fyn, der gerne ville lave musikarrangementer. Så kunne de spille på kroen torsdag eller fredag og så rykke videre til Jylland lørdag," fortæller Tommy.

Det blev startskuddet for Peter Færgemann til at præsentere idéen om Midtfyns Festival for sine venner.


Tommy Hovgaard Nielsen viser stolt den første plakat fra 1976.
Her står hans navn skrevet sammen med en lang række andre.
Han tilbød at spille og endte med at åbne den første festival.
Sune Vesterlund Larsen har spurgt, om han vil gøre det samme igen på den nye festival. Det vil han gerne.

Foto: Nikolaj Toftgaard Jespersen

En anden, der også var i krostuen, da ideerne om en festival blev luftet, var Johnny Johansen. Han var tjener på Ryslinge kro i 70'erne. Hans venskab med Peter Færgemann var tæt.

"Færgemann var en meget speciel person. Hvis han havde en idé, så ville han have gang i det. Han ville gerne tjene penge, men det var ikke et must. For ham handlede det om hygge, og det var dét, der grundlagde idéen om festivalen," siger Johnny Johansen, mens han kører pegefingeren rundt i kanten på askebægeret på City Pub inde i Ringe. Det var her, man kunne købe billetter til den første festival 1976.

Pubben lugter af røg. Johnny Johansen tænder en cigaret mere og puster mere røg ud i lokalet. Men her kan han ryge alt det, han vil. City Pub er nemlig hans.

Han har været indehaver af pubben siden 1997. Det år, han stoppede på Midtfyns Festival.

På bagvæggen i pubben har han hængt et maleri op. Maleriet forestiller en mand med stort sort skæg og venlige øjne. På hans trøje står der Midtfyns Festival. Det er et portræt af Peter Færgemann. Længere nede ad væggen hænger plakater fra alle år med festivalen. Men det er portrættet af Færgemann, der har den centrale plads mellem stamgæsterne.

"Færgemann var ikke bange for at tænke stort, og man kunne sgu ikke stoppe ham," siger Johnny smilende, mens han skodder sin smøg og tænker tilbage på den aften på kroen.

I dag er Ryslinge kro væk. Den kom på tvangsauktion i 2001 og blev senere revet ned. Nu ligger der blot en tom grund tilbage.

Over for den byggegrund ligger nu efterskolen. Her har de i styregruppen hver især fået et hvidt papir. De næste 10 minutter er det meningen, de skal skrive, hvad de skal bruge på festivalen. Stilheden sænker sig i lokalet. Den eneste lyd er fem kuglepenne, der sætter blå streger på det hvide papir. Toiletter, elektricitet, øl, skraldespande, sikkerhedshegn.

"Fuck, hvor er der meget. Skal vi ikke bare droppe det?," udbryder iværksætteren Søren Søltoft Holmboe med en efterfølgende latter.

Gruppens andre medlemmer griner af Sørens udbrud og nikker med hovedet. De vender alle hovedet mod papiret igen, sætter kuglepennen på papiret og fortsætter deres arbejde.
På billedet til venstre ses Johnny Johansen, der er indehaver af City Pub. Han arbejdede i mange år på festivalen, hvor han blandt andet udbetalte løn til artisterne. Ved siden af ham er billedet af Peter Færgemann. Hans gode ven og samarbejdspartner gennem mange på festivalen. Fotos: Nikolaj Toftgaard Jespersen

"Jeg er sgu kommet til at bestille teltet igen"

Tilbage i 1976 var det heller ikke uden komplikationer, at festivalen kom til. Peter Færgemann havde et ønske om at lave en lokal festival og afholde begivenheden i Ryslinge, tæt på sin kro. Men den idé var Ryslinge Kommune ikke med på, da de ifølge både Johnny Johansens og Tommy Hovgaards udsagn 'ikke ville have hippier til Ryslinge'.

Peter henvendte sig i stedet til nabokommunen Ringe, og her blev idéen budt velkommen. I september – to måneder senere end planlagt – fik Tommy Hovgaard Nielsen æren af at åbne historiens første Midtfyns Festival med nummeret 'Flyet bliver landet i Kastrup'.
'Flyet bliver landet i Kastrup'
Denne sang åbnede festivalen i 1976. Det er en politisk sang om Francos Spanien. Efter planen skal den nye festival åbne med det samme nummer.
Af Tommy Hovgaard Nielsen
Foto og redigering: Nikolaj Toftgaard Jespersen

Billetprisen for festivalen var på beskedne 60 kroner.

Måske var prisen for lav. For økonomisk var festivalen i hvert fald ikke nogen succes det første år. Omkring 1600 mennesker dukkede op på dyreskuepladsen til det tre dage lange arrangement, der havde kunstnere som Sebastian, Povl Dissing og Niels Hausgaard på plakaten.

Da kassen blev talt op, var der røde tal på bundlinjen. Underskuddet lød på 70.000 kroner.

"Vi kunne godt se i '76, at det ikke gik ret godt økonomisk. Men Peter kom grinende ind en søndag aften, da vi sad på vores kontor, og sagde: 'Det er ikke så godt. Jeg er sgu kommet til at bestille teltet igen, så vi er nødt til at holde festival næste år. Denne gang skal det være om sommeren," fortæller Johnny Johansen.

Peter Færgemann og resten af holdet kæmpede videre, og underskuddet blev mindre året efter og endnu mindre på festivalens tredje år. Men det var først på ottende år, de for alvor rykkede sig.

"Det startede med folkemusik, og så kom der andre telte med eksempelvis rockmusik. Det første store navn var i 1984, hvor vi lavede en udendørsscene. Det var Weather Report. Det var det første store internationale navn, vi havde, og så eskalerede det bare. Men folkemusikken glemte Peter aldrig, for det var hans kæphest," siger Johnny Johansen.

Det danske festivallandskab i 80'erne var ikke stort. Skagen-, Tønder-, Midtfyns- og Roskilde Festival var de store spillere. Sidstnævnte var den største, men som årene gik, kom flere og flere mennesker til Ringe, og besøgstallet nærmede sig det, de havde på Roskilde.

Og det var noget, man kunne mærke i hele byen, husker Johnny Johansen.

"Det var rigtig godt for byen, da festivalen var størst. Alle solgte helt vildt. Pubben var stopfyldt hele tiden, og alle butikkerne solgte også helt vildt. Alle dagligvarebutikker solgte alt, og der var ikke noget lager tilbage, da festivalen var slut," siger Johnny Johansen.

Festivalen udviklede sig, og det samme gjorde budgetterne, antallet af gæster og musikken. The Kinks, Gnags, Van Morrison, Chuck Berry og Kim Larsen var blot nogle af de navne, der stod på scenerne gennem 80'erne.

Festivalen nåede sit klimaks i 1989, selvom ledelsen havde svært ved at skaffe et hovednavn. Det blev der lavet om på, da Johnny Johansen en dag tog telefonen og blev tilbudt Tracy Chapman. Så blev festivalen pludselig en kæmpe succes.

63.000 mennesker købte billet, og 6000 mennesker arbejdede frivilligt. Det gjorde Midtfyns Festival til nordens største festival i det år, og som Johnny Johansen siger det, var det Fyns største arbejdsplads i en weekend. Succesen fortsatte et par år.

Så ramte tragedien.

Peter Færgemann havde været syg op til festivalen i 1991, og dagen efter den sluttede, sov han stille ind.

Hans kone, Nina Færgemann, besluttede sig for, at indkalde Johnny Johansen og to andre fra ledelsen til et møde. Her meddelte hun dem om, at hun ønskede at fortsætte festivalen. Hun ville vide, om hun kunne regne med dem. Og det kunne hun.

Men Midtfyns Festival blev aldrig den samme uden Peter Færgemann.
To unge fyre i bar mave sætter telt op. Solen står på himlen, så de slukker tørsten med en øl. Teltene skyder op i det Fynske landskab. 1990.
Foto: Tommy Steen Nielsen

Troen er ikke tabt

Festivalen har år efter år været højdepunktet i Ringe og omegn, hvor unge som gamle valfartede til dyrskuepladsen. Festivalen fik Ringe på landkortet og blev en stor del af de lokales bevidsthed. Sune Vesterlund Larsen var ingen undtagelse. Ligesom så mange andre har han fået et hav af minder i årenes løb.

Fra barndomsårene, hvor han og vennerne løb rundt og samlede flasker for at tjene penge og var oppe og at høre Thomas Helmig. Og frem til slutningen i 2004. Det er nogle af de minder, som driver ham til sit forsøg på at give festivalen nyt liv. Og til at omskrive slutningen til en ny begyndelse.

"Jeg var frivillig deroppe i tre-fire år, men derefter betalte jeg fuld pris for billetten, fordi jeg ville have hele festivalen med. Vi boede det samme sted hvert år, og vi boede altid ved siden af de samme mennesker. Det var som en lille familie på Midtfyns," siger Sune Vesterlund Larsen.

Han kommer oprindeligt fra Sri Lanka. Da han var otte uger gammel, blev han adopteret til Danmark og fik sin opvækst på Rødamsvej i Ryslinge – få huse fra både Ryslinge Kro og Ryslinge Højskole, der en årrække senere også skulle få en efterskole.

En efterskole, som Sune Vesterlund Larsen var med til at starte tilbage i 2009, præcis som han nu starter festivalen. Det første år havde de 80 elever, men da skoleåret var omme var elevtallet faldet til 62. Tilbagegangen stoppede ikke projektet, og i dag går der 150 elever på skolen, mens cirka 70 er på venteliste. Ifølge Sune kræver den slags tålmodighed og vilje. Og en frygt for ikke at fejle.

Nu hedder projektet Midtfyns Festival. Her ved han, at han også tager en chance. Men det ændrer ikke på, at han tror på, det bliver en succes.

"Vi lærer vores elever, at man er nødt til at tage nogle chancer, og hvis man har en idé, så er man nødt til at leve den ud. Jeg ville ærgre mig, hvis jeg som 60-årig sidder og ærgrer mig over, at jeg ikke prøvede det her, " siger han og læner sig tilbage i sin stol. Han smiler.

"Jeg er nødt til at give det et skud, og så gør jeg det så kvalificeret som muligt ved at hive kompetente mennesker ind. Man er nødt til at afprøve nogle ting, for man kan ikke bare dø som en bitter mand, der aldrig forsøgte," siger han.
Det er en fokuseret mand med en ambition og øjnene rettet mod maj 2019. Sune Vesterlund Larsen føler ikke, at han har taget munden for fuld. Han tror på, at det vil lykkedes at få en festival på benene. Det samme tror folkene omkring ham.
Foto: Nikolaj Toftgaard Jespersen

Han vil have folkemusikken tilbage. Han vil tilbage på dyrskuepladsen i Ringe. Det første år må der gerne komme 1600 mennesker. Det samme antal som i 1976. Billetten må også meget gerne koste 600 - den oprindelig billetpris tilført et ekstra nul. Tommy Hovgaard Nielsen åbnede festivalen i 1976. Han skal åbne den igen med præcis samme sætliste. Og så skal den ikoniske, fynske folk-duo Lasse og Mathilde også optræde igen, hvis det står til Sune.

Duoen var også med til at starte og etablere festivalen. Da Sune var barn passede de ham, og flere gange i hans voksne liv har de også haft kontakt. Senest i forbindelse med den nye festival. Lasse Helner har været kritisk omkring projektet, men hvis det lykkedes, så kan succesen tilskrives Sunes personlighed.

"Sune er en person, som skaber meget tillid. Han er vellidt over alt. Han bliver respekteret alle steder, og han er en meget glad mand. Jeg tror på ham, for han tænker ikke på penge," siger Lasse Helner.

Det var også pengene, der slap op i Midtfyns Festivalen sidste levetid. Et uvidende publikum var mødt frem til Midtfyns Festival i 2003. Det var de færreste, der havde forventet, at 2003-udgaven skulle blive den sidste.

Det blev den amerikanske rockgruppe R.E.M., som lukkede og slukkede festivalen med de tårnhøje ambitioner den 3. juli 2003. Sune Vesterlund Larsen husker koncerten tydeligt.

"Det regnede, og jeg stod med min bedste kammerat og kiggede ude på menneskehavet. Der fik jeg den lille følelse af lykke, der rammer et kort øjeblik. Regnen silede ned, men vi var ligeglade, da de spillede Losing My Religion," siger Sune.

Selvom menneskehavet på ingen måde kunne sammenlignes med det hav, som Tracy Chapman havde samlet på dyrskuepladsen, så var det en brat afslutning for festivalen, som året efter ikke kunne få nok besøgende.

R.E.M. sluttede festivalen med nummeret "It's the end of the world". Selvom det ikke blev verdens ende, så blev det enden på Midtfyns Festivalen i den daværende form.

Alannah Myles har indtaget scenen på Midtfyns og forfører publikum. Året er 1990. Blot et år forinden har hun udgivet sin debutsingle 'Black Velvet', der ryger til tops på hitlisterne.
Bob Dylan, Bryan Adams og David Bowie var andre af de musikere, der spillede på festivalen i storhedstiden.
Foto: Tommy Steen Nielsen
Tidslinje over Midtfyns Festival
1
1976
Peter Færgemann starter sammen med sin kone, Nina Færgemann, Midtfyns Festival, som er en festival med folkemusik på programmet. Der er et underskud på 70.000 det første år, men det bliver bedre.
2
1989
Efter nogle gode år for festivalen kulminerer det i 1989. Verdensstjernen Tracy Chapman er på plakaten, og festivalen er større end Roskilde Festival det år med 63.000 gæster.
3
1991
To dage efter festivalen i 1991 dør den store drivkraft bag Midtfyns Festival, Peter Færgemann. Nina Færgemann beslutter at køre festivalen videre.
4
2001
Efter nogle magre økonomiske år og med dalende besøgstal sælger Nina Færgemann festivalen til fodboldklubben Odense Boldklub.
5
2003
Der er også underskud i 2003, og i slutningen af året sælger Odense Boldklub festivalen videre til Venstre-politikeren og arrangør af Skive Beach Party, Knud Bjerre.
6
2004
Knud Bjerre erklærer festivalen konkurs. Den 6. Juni 2004 er der blot solgt 4666 billetter, og der er dermed langt op til de 14.000, som ville få festivalen til at køre rundt.
7
2005
Den 37-årige tryllekunstner Henrik Malmkjær køber festivalen for 2 millioner kroner og forsøger at genoplive festivalen, men det bliver aldrig en realitet.
8
2018
Den 3. april 2018 kommer det frem at Midtfyns Festivalen genopstår, og at den skal afholdes den 24.-25. Maj 2019. Det er efterskolelæreren fra Ryslinge Høj- og Efterskole Sune Vesterlund Larsen som står bag initiativet.
Et ukendt par har lagt sig for at hvile - eller kysse - på græstæppet
på dyrskuepladsen. 1989.
Foto: Tommy Steen Nielsen
Et navn, der forpligter

Selvom Midtfyns Festival har været død og begravet siden 2004, er det fortsat et navn, der vækker genklang.

"Der ligger noget i navnet, og det gjorde det også dengang. Der er noget i det navn, vi gerne vil tilbage til. Men vi er også nødt til at nytænke det og respektere det. Vi kunne godt tænke os, at man skal kunne finde det nærvær, der var omkring Ryslinge, Ringe og Midtfyn dengang," siger Sune Vesterlund Larsen.

Navnet har været på skiftende hænder over flere omgange, siden festivalen blev erklæret konkurs i 2004. Derfor skulle det også først undersøges, om navnet rent faktisk måtte benyttes eller om det stadigvæk tilhørte nogen.

Den 28. februar sendte Sune Vesterlund Larsen derfor en hasteansøgning til Patent- og Varemærkestyrelsen, som den 3. marts kunne konkludere, at ansøgningen ikke kunne godkendes. Ordene "Midtfyns" og "Festival", var for beskrivende og kunne derfor ikke registreres som varemærke. Navnet er derfor i princippet åbent for alle.

Navnet har dog fået tilkendt en stor værdi på godt og ondt over årene. Nogle forbinder det med konkurser. Andre forbinder det med en fyldt dyrskueplads, hvor tusindvis af mennesker år efter år er kommet for at se verdensstjerner som Bon Jovi, Lenny Kravitz og Coldplay.

Det er en stor kontrast til den festival, som Sune og resten af styregruppen planlægger i 2019, hvor de har navne som Christian Juncker og Tommy Hovgaard i kikkerten. Kunstnere, der ikke nødvendigvis giver samme genklang som navnet.

Ikke helt uproblematisk, vurderer Søren Askegaard, der er professor i marketing og management på Syddansk Universitet.

"Det er lidt et tveægget sværd, for man får både opmærksomheden, fordi det er et kendt brand. På den anden side vækker det også nogle associationer, der ikke er gået væk, og så risikerer man at blive skuffet, fordi det ikke bliver den Midtfyns Festival, som folk kender," siger Søren Askegaard.

Og netop det, at navnet vækker nogle associationer, er én af årsagerne til, at nyheden om, at festivalen bliver genåbnet i første omgang blev mødt af skeptiske ryster fra flere af dem, der var med til at åbne Midtfyns Festival tilbage i 1976.

"Jeg havde jo hørt det før; at folk ville genoplive festivalen. Det har ikke fungeret. Jeg har været utrolig skeptisk over for det her projekt. For når man siger, man genopliver Midtfyns Festival, er nok at tage for store ord i munden. Man prøver at tage noget op igen, og jeg vil slet ikke anbefale, at man prøver at genskabe noget," siger Lasse Helner, der bakkes op af Tommy Hovgaard:

"Man kan godt argumentere for, at de skulle have taget et andet navn. For når man siger Midtfyns Festival og bruger det navn, så kaster du dig lidt ud i en kamp med løverne. Det er belastet af, at man har prøvet at have 70.000 mennesker til festival på én gang. Jeg synes godt nok, at det er modigt. Fordi det er en smule farligt, men de unge skal have lov at prøve," siger han.

At det er modigt at tage så stærkt et brand, er Sune Vesterlund Larsen enig i. Men han har aldrig været bange for at tage chancer. Det får ham ikke til at ryste på hånden, som det måske gør for andre.

"Forsøget er så markant anderledes end det, der er forsøgt før med navnet. Man har forsøgt at smide millioner i fra start, uden det virkede. Nu forsøger vi så at starte helt forfra og helt anderledes. Hvis det ikke lykkedes, kan jeg så sige med ro i sindet, at nu har man forsøgt det hele," siger Sune Vesterlund Larsen.

I mødelokalet på Ryslinge Høj- og Efterskole fornemmer man en stor respekt for navnet, og selvom de i styregruppen ønsker at bidrage med mange nye ting som specielle billetter, debatter med lokalpolitikere og intimkoncerter, så ønsker de også at holde en rød tråd til den gamle festival og Færgemann-parrets oprindelig tanker.

I forbindelse med styregruppemødet fik vi lov til at stille en mikrofon på bordet og optage mødet og de tanker, der blev drøftet. I nedestående lydklip kan du høre gruppen diskutere, hvilken indflydelse Midtfyns Festival-navnet har på deres medvirken og deres tanker om navnet. Klippet består af mindre klip og er blot udpluk af møde på flere timer.
Ifølge festivalekspert Johannes Andersen er det vigtigt, at festivalen formår at blive sin egen. Selvom han synes, det er en god idé at spille på gamle dyder og nostalgi, så er det en knivskarp balance.

"Man risikerer at genskabe noget, som ikke findes mere, hvis man nedskalerer den gamle festival. Hvis man slår for meget på det, der var i gamle dage, så slår man også på et publikum, som ikke er der længere," siger Johannes Andersen.

Johannes Andersen påpeger samtidig, at der er et marked for mindre festivaler, som i høj grad gør brug af både medejerskab og samskabelse. Det er det, de vil på den nye festival.

"De små festivaler er begyndt at blomstre op inden for de seneste år. Folk er interesseret i de små festivaler, hvor det ikke kun er musikalsk føde, men også åndelig føde, og hvor man har indflydelse på, hvordan festivalen skal udforme sig," siger Johannes Andersen.

Det lokale aspekt, hvor borgerne får medindflydelse på festivalen har været med til overbevise Lasse Helner, som var en smule skeptisk omkring projektet på forhånd.

"Jeg oplever, at styregruppen har en masse energi og lyst. De er lokale, og at den opstår på lokalt initiativ, er den eneste rigtige måde at gøre det på. For så føler de lokale, at de også har et ejerskab over festivalen. Det lokale er meget vigtigt," siger Lasse Helner.

Søren Askegaard vurderer, at gruppen har fat i noget rigtigt, når de vælger at tage kontakt til tidligere kunstnere som Tommy Hovgaard og Lasse & Mathilde og forsøger at inddrage dem i processen frem mod næste års festival.

"Hvis man endelig skal genbruge navnet, så giver det mening at invitere tidligere kunstnere med, hvis man ikke skal beskyldes for at snyde. Så er der også en rød tråd, og det virker mindre søgt eller påtaget," siger professoren i marketing og management.

Uden frygt for kritiske ryster eller risikoen for, at et projekt med navnet Midtfyns Festival igen skal falde til jorden, fortsætter Sune Vesterlund Larsen ufortrødent sit arbejde.

"Jeg er ærlig over for folk, og alle steder jeg kommer hen, siger jeg, at der ikke er de store penge i det. Hvis de vil være med, er det fedt, og hvis ikke, finder vi på noget andet. Vi har stadig holdt Tuborg og Albani tændt på idéen," siger Sune Vesterlund Larsen, der dog godt ved, at det nu ikke længere er risikofrit.

"Nu begynder vi at involvere kunstnere, og derfor tager vi det meget seriøst. Nu er der kunstnere og virksomheder, der begynder at sætte sin tid og navn på spil for os. For mig," siger han.

Han udstråler samtidig en selvsikkerhed, og han mener ikke selv, at han er naiv, når han tror på, at det hele nok skal gå.

E-mail indbakken, møderne, telefonopkaldene og kontakterne er vokset eksplosivt, siden han har forsøgt at puste liv i den hårdtprøvede festival.

"Det eneste tidspunkt, hvor jeg tænker over, hvad jeg har sat gang i, er sidst på dagen. Når jeg sætter mig ned og kigger på alle opkaldene og de 500 mails, jeg har fået. Jeg er ikke bekymret for konceptet eller indholdet, men jeg er meget opmærksom på, at det ikke skal koste noget for mine nærmeste", siger han.

Sune Vesterlund Larsen er blevet ansigtet på den nye Midtfyns Festival. Det er ham, som har optrådt i medierne, og det er ham som har truffet beslutningen om at lave et genoplivningsforsøg.

Han har ikke mødt den store modstand. En enkelt har kaldt det blasfemi. Og så er der en stor gruppe, der bakker op, men fastholder, at det er modigt. Johnny Johansen har en masse forskellige anekdoter omkring de stjerner, som igennem årene har lagt vejen forbi festivalen.

Der var dengang han betalte Toto inden de havde spillet, fordi han ville se koncerten. Eller dengang Lenny Kravitz havde bedt om udelukkende at få serveret vegetarmad, men stadig tog rundt til boderne for at spise kød.

Alt det er forbundet med Midtfyns Festival-navnet for ham, og derfor bruger han også ordet "modigt" flittigt, om det som Sune Vesterlund Larsen og styregruppen er i gang med.

"Jeg synes, det er modigt, at de går ind og bruger navnet. Jeg vil ønske dem alt muligt held og lykke, men i mine øjne forpligter det rigtigt meget at bruge navnet, for jeg har jo været med til at bygge det op. Jeg har jo en æra omkring det, hvor jeg selv har været med," siger Johnny Johansen og holder en længere pause, mens han kigger rundt i de røgede omgivelser fra hjørnebåsen på City Pub, inden han fortsætter:

"Jeg kan ikke se mig selv gå ind i det igen. Dertil er jeg nok for meget præget af den gamle festival."

Sune har ellers spurgt ham til råds. For han ved godt, at projektet ikke bliver let, når navnet Midtfyns Festival klæber sig til projektet på godt og ondt.

"Jeg tror, at folk kan have svært ved at forstå, vi er nødt til at starte et sted. De skal vænne sig til og acceptere, at vi har været nødt til at skrue ambitionsniveauet ned og starte forfra, hvis det her skal være holdbart. Det, tror jeg, er den største udfordring," siger han bestemt.
En børnefamilie har fundet vej til Midtfyns Festival. Drengene er placeret ved siden af en kasse Albani-øl. Billedet illustrerer den stemning, som styregruppen gerne vil have. Den nye festival skal have plads til alle. Børn, unge, voksne og ældre. 1994.
Foto: Tommy Steen Nielsen
Der er sket meget siden

Rygtet vil vide, at der stadig findes efterladenskaber på dyrskuepladsen fra den sidste Midtfyns Festival i 2003. Det er ikke til at se på sådan en solrig dag i maj. Græsset er grønt, og bladene blafrer i vinden på træerne.

Sune kigger ud over græsarealet. Han peger og forklarer, og han bliver for en stund revet tilbage til tiden, hvor han stod med en fadøl i hånden og hørte alverdens største kunstnere lige her på dyrskuepladsen i Ringe.

Planen var oprindeligt at holde festivalen på efterskolen det første år. Men grundet den store interesse og opmærksomhed er de i styregruppen enige om, at den eneste rigtige ramme for den nye festival ligger i Ringe: Dyrskuepladsen.

Endnu et dyk ned historien. Endnu en reference til det, der var engang. Allerede nu må de ændre på de oprindelige planer.

"Den ser faktisk ikke helt ud, som jeg husker det. Der er sket meget siden," siger Sune med hænderne i siden og et spejdende blik.

Og der er sket meget på 15 år. Spørgsmålet er, om stemningen bliver, som han husker den, og som andre husker den. Eller om pilen bliver skudt langt forbi skydeskiven.
Sune Vesterlund Larsen på dyrskuepladsen i Ringe.
Siden festivalen er der sket meget omkring pladsen.
Tidligere var der et stort område, der fungerede som
parkeringsplads. Nu ligger der en tank.
Foto: Nikolaj Toftgaard Jespersen
Nogle siger, at Peter Færgemann og Sune Vesterlund Larsen minder om hinanden. At de begge er ildsjæle, der brænder for lokalmiljøet. Men en af forskellene er, at der stadig er ild i den ene sjæl, mens gløden er gået ud i den anden.

"Jeg er ikke den nye Færgemann. Jeg gør det på min egen måde," siger Sune.

Og det bliver måske heller aldrig som dengang med Færgemann. Ifølge festivalekspert Johannes Andersen kan Midtfyns Festivalen aldrig blive lige så stor som den sommerdag tilbage i 1989, hvor Tracy Chapman trådte ind på den ikoniske scene.

"Det er ikke så vigtigt," konstaterer Sune.

Det første møde med styregruppen på efterskolen er afsluttet. Festivalens kerneværdier er blevet vendt og drejet. Alle gode ideer er blevet kastet rundt i rummet. Nogle svæver stadig rundt, andre er landet.

Styregruppen kan sætte flueben ud for flere ting. Der er styr på billetsystemet, og der er arrangeret møde med Tuborg om samarbejde og salg af øl. Og så der også arrangeret dato for den stiftende generalforsamling for den kommende festivalforening.

Datoen er ikke tilfældig. Den er nøje valgt og diskuteret. For det skal give mening, og der skal være en rød tråd. Præcis som med festivalens historie fra 1976 og frem til nu.

Datoen er sat til 24. maj 2018. Præcis ét år før festivalen genåbner.

Ingen ved, hvor det ender. Ingen ved, hvor stort det kan blive - eller om der overhovedet er plads til en Midtfyns Festival i Ringe anno 2019. Festivalen kan tilskrive sig historien om Tracy Chapman og festivalen i 1989, eller den kan tilskrive sig historien om konkursen i 2004. Den kan også dumpe ned midt imellem.

Sune Vesterlund Larsen ved heller ikke selv, hvad han forventer. Det vil tiden vise, mener han. Men et succeskriterie er han fast besluttet på.

"Succesen er, at vi skal have udsolgt. Det kan være, det bliver 1500 eller 4000 eller mere. Vi skal have udsolgt i første år. Det er bedre, end at man melder et større tal ud og ikke kan få billetterne solgt," siger han og lyder som en mand med en klar plan.

"Vi skal i hvert fald ikke gå konkurs, ikke igen," siger han og griner.

This site was made on Tilda — a website builder that helps to create a website without any code
Create a website